Med voksende fraværsprocenter rundt på landets skoler, dokumentar i primetime tv om skolens tabte børn, samt stadig flere fortællinger om børn i mistrivsel er skolefravær flyttet helt op på agendaen – hos både politikere, fonde og uddelende foreninger.
Stadig flere fonde vælger at have fokus på den voksende problemstilling som en del af deres filantropiske virke. Ebbefos Fonden, Alm. Brand Foreningen 1792 og Det Obelske Familiefond er blandt de fonde, der indenfor de seneste par måneder har investeret i skolefravær.
Ebbefos Fonden skriver ligefrem på deres hjemmeside, at i 2026 vil nye bevillinger primært gå til indsatser rettet mod børn og unge med bekymrende skolefravær. Og for nylig har Det Obelske Familiefond offentliggjort støtte til projektet ’Sammen om skoletilhør’.
Her støtter Det Obelske Familiefond Aalborg Kommune med 6,2 millioner kroner, som kommunen på tværs af forvaltningerne ’Børn og unge’ og ‘Job og Social’ skal bruge til at udvikle en stærkere tilgang til skolefravær. Der skal blandt andet være tværfaglige fraværsteams på fire folkeskoler og etableres et forældrenetværk for forældre, der har problemer med barnets fravær. Desuden skal kommunen etablere en forandringsagent, som koordinerer de nye fraværsteams og udbreder viden på tværs af kommunen. Men hvorfor er det overhovedet filantropi at støtte op om folkeskolen - noget, som de fleste vil betragte som kernevelfærd?
Den forrige regering igangsatte både et nationalt videnscenter mod skolefravær, en undersøgelse af langvarigt skolefravær og en national handlingsplan. Og den nye firkløverregering nævner skolefravær flere gange i regeringsgrundlaget.
Hvilken rolle kan fondene spille i et spørgsmål, der er så omfattende?
”Når vi ser så markante og voksende fraværsprocenter med så massive samfundsmæssige konsekvenser til følge, så mener vi, at vi alle har et ansvar. Vi skal stå sammen, og alle skal steppe op, og derfor er det også et filantropisk anliggende,” siger Trine Nyby, områdechef for socialområdet hos Det Obelske Familiefond.
Kræver respekt for rollefordeling
Trine Nyby anerkender, at indsatser omkring skolefravær bevæger sig ind i den offentlige kernevelfærd, og at det kræver stor respekt for den rollefordeling, der skal være mellem det offentlige og fonde.
Filantropi handler om at gøre verden bedre, så det ligger lige til højrebenet, at vi fonde går ind på det her område,
Vibeke Nyfos – direktør, Ebbefos Fonden
”Det er klart, at folkeskolen er en offentlig kerneopgave, men vi kan understøtte tidsafgrænsede udviklingsprojekter – med respekt for det politiske ansvar og de politiske prioriteringer, som de så kan implementere på sigt. Hvis vi fonde har respekt for den rollefordeling, kan vi komplementere og supplere hinanden – og godt bevæge os ind på kernevelfærden,” siger Trine Nyby.
Hun peger på, at fondene kan give udviklingsmuligheder, viden og netværk, som kan kvalificere kommunernes løsninger.
”I spørgsmålet om skolefravær ser vi fondenes rolle som dem, der kan være med til at give tid og rum til udvikling. Vi kan give mulighed for kompetenceudvikling og sikre et vidensløft på et område ved at være med til at opbygge og udbrede viden. Det kan være svært for både kommuner og civilsamfund at løfte vidensniveauet på tværs af indsatser, og her kan vi hjælpe. Samtidig kan vi være med til at understøtte en omstilling, fordi vi lægger hånden på kogepladen sammen med dem,” pointerer Trine Nyby.
I projektet i Aalborg er fokus flyttet til at styrke børn og unges tilhør til skole og fællesskaber – og ikke blot reducere det til et spørgsmål om fravær hos den enkelte elev.
”Skolefravær er den synlige udfordring, men vi er meget optaget af at flytte fokus fra en individfokuseret tilgang omkring det enkelte barns fravær til en fællesskabsfokuseret tilgang, hvor vi styrker børn og unges skoletilhør gennem bedre rammer for skolegang – herunder mere inkluderende og trivselsfremmende læringsmiljøer,” fortæller Trine Nyby.
Netop skoletilhør har været et strategisk fokusområde hos Det Obelske Familiefond siden marts i år, fordi skoletilhør giver et bredere og mere løsningsorienteret blik på skolefraværsproblematikken. For hvad skal der egentlig til, for at barnet kan være en del af skolen?
På socialområdet har fonden siden sommeren 2025 haft tre fokusområder på dels ’neurodivergens’, ’kriminalitet’ og ’stofmisbrug’, men i marts måned strammede de ’neurodivergens’, så fondens fokus nu er at ’styrke skoletilhør hos børn og unge med neurodivergens gennem bedre rammer, vilkår og mere inkluderende fællesskaber’.
”Skolen er en vigtig institution i forhold til videre livsmuligheder, og når vi taler langvarigt skolefravær, er børn og unge med neurodivergens – herunder adhd og autisme – overrepræsenteret og særligt udsatte. De har blandt andet brug for tryghed og forudsigelighed – noget alle børn kan profitere af, så vores ambition er at skabe bedre rammer generelt,” konstaterer Trine Nyby.
Vi har ingen ambitioner om, at sådan nogle som os skal løse kernevelfærdsopgaver, men der er en relevant rolle for os at spille i kanten af kernevelfærden, hvor vi kan understøtte med noget infrastruktur, opskalering og information,
Tue Klitgaard Christensen – direktør, Alm. Brand Foreningen 1792
Fonden støtter flerårige projekter med langsigtede potentialer for målgruppen, men har også lanceret en årlig støttepulje målrettet mindre projekter – med ansøgninger på maksimum 500.000 kroner.
Lige nu har fonden støttet 12 projekter inden for ’neurodivergens’ – heraf fem inden for ’skoletilhør’. Heriblandt støtte til Forældrekommissionens arbejde med forældregrupper, en projektbevilling til Haver til Mavers formidlingshaver og et udviklingssamarbejde med Aalborg Universitet og Silkeborg Kommune om deltagelse, neurodiversitet og praksisnær udvikling i grundskolen.
Sammen med Novo Nordisk Fonden, Lego Fonden og Ebbefos Fonden støtter fonden også en undersøgelse, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd skal lave af den eksisterende litteratur i forhold til, hvad der virker, når man taler forebyggelse af skolefravær.
Undersøgelsen forventes at blive færdig i løbet af august måned i år.
Ligger lige til højrebenet
Hos Ebbefos Fonden er direktør Vibeke Nyfos helt enig i, at indsatser omkring skolefravær er filantropi.
”Filantropi handler om at gøre verden bedre, så det ligger lige til højrebenet, at vi fonde går ind på det her område. Skolefravær har også traditionelt været set som det enkelte barns fejl. Der har været talt om pjæk og andre negative kognitioner, og filantropi er også nogle gange, at være med til at vende den måde man italesætter tingene på,” siger hun.
Mere end hver femte skoleelev havde mere end ti procents fravær sidste skoleår, viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er en markant stigning i forhold til skoleåret 2019/2020, hvor 11,7 procent af eleverne havde mere end ti procents fravær. Det tal var steget til 21,4 procent i den nyeste opgørelse.
Med den udvikling er Vibeke Nyfos ikke i tvivl om, at det stigende skolefravær og den stigende mistrivsel blandt børn og unge er en kompleks samfundsudfordring, som velfærdsstaten ikke kan løse alene.
Det kræver samarbejde på tværs af sektorer – og fondene har også en væsentlig rolle at spille.
”Skolefravær er et kæmpestort problem, som alle er optaget af, og kommunerne henvender sig i stigende grad til os fonde og søger medinvestorer, fordi de ikke har økonomi til at håndtere det her spørgsmål. Så ja, jeg er enig i, at vi her taler om grundlæggende kernevelfærd, men når økonomien er stram, bliver kommunernes fokus ofte behandling, og vi tænker rigtig meget forebyggelse,” siger Vibeke Nyfos.
Hvis vi ikke fik fondsmidler, havde vi så stadig et ordentligt projekt? Jeg ved det ikke,
Rasmus Greve Henriksen – chef for stabsstøtte funktioner, Aalborg Kommune
Hun ser skolefravær som et af samfundets vilde problemer, hvor der ikke kan hives enkle løsninger op af hatten.
”Der er brug for prøvehandlinger, og her sidder fondene på nogle midler, som kan tåle prøvehandlinger, der ikke altid lykkes. Så jeg ser fondenes rolle som en form for risikovillig investering,” fortsætter hun.
Ebbefos Fonden har helt fra fondens stiftelse i 2021 haft fokus på skolefravær, da ægteparret bag fonden havde et vennepar tæt på, som ligesom mange andre familier var hårdt ramt af skolefravær hos deres søn.
I starten havde fonden et bredere fokus på mistrivsel hos børn og unge, men strategien er nu indsnævret til tre strategiske fokusområder på ’at udfordre tidens fokus på snævre kropsidealer’, at ’fremme den frie leg, herunder legens bidrag til fællesskaber’ og at ’bane vejen tilbage til fællesskabet for børn med bekymrende skolefravær’.
Da fondens uddelingsramme er indsnævret i år, går de fleste bevillinger dette år til det sidste ben omkring skolefravær.
"Som samfund står vi på en brændende platform på det her felt, så det gav mest mening at fokusere på skolefravær,” fortæller hun.
Udvikling af eksisterende tilbud
Ebbefos Fonden støtter bredt på feltet, og ud over Vive-undersøgelsen af den eksisterende litteratur på området støtter fonden blandt andet hypnoterapi for børn med funktionelle mavesmerter, rådgivning om skolefravær hos Børns Vilkår og en skolefraværsindsats fra organisationen Skolens Venner.
Derudover har de indgået et treårigt partnerskab med Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg om udvikling af skolens fraværsindsatser med et formål om at forebygge og afhjælpe skolefravær.
Her finansierer fonden en styrkelse af skolens eksisterende tilbud ’Bü-rummet’, så de blandt andet kan have en udgående enhed, som kan skabe tættere tilknytning til hjemmet, når et barn har bekymrende skolefravær. Derudover har partnerskabet også etableret et forældrenetværk for forældre med børn med skolefravær. Formålet er at skabe et videns- og dialogforum, hvor forældre kan mødes, udveksle erfaringer og få adgang til relevante ressourcer og fagligheder - blandt andet gennem inddragelse af fagprofessionelle udefra.
”Det er et partnerskab, vi er ret stolte af som fond. For her kom vi ud og så noget, som fungerede, der var finansieret af skolen og kommunen, og spurgte – er der noget, I savner? Noget, der kunne gøre projektet endnu bedre? Så her understøtter og udvikler vi et eksisterende tilbud,” fortæller Vibeke Nyfos.
Den seneste bevilling på området er gået til sundhedsplejen på Nørrebro i København.
Her har der i flere år været forebyggende samtaler, hvis der er sygdom blandt forældre, skilsmisse eller andre udfordringer i hjemmet, som på sigt kan resultere i skolefravær.
”Indsatsen har hidtil været på 5. klassetrin, men nu udvider de til 1. klasse for at kunne forebygge skolefravær i sin allertidligste fase. Skolefravær kan starte i det små, men vokse sig stort, når barnets deltagelsesmuligheder i gruppen svækkes for hver ’uskyldig’ fraværsdag, barnet afholder. Pengene går til lønkroner til sundhedsplejersker, da det tager tid at have fokus på skolefravær og inddrage børnenes perspektiv i problemstillingen,” konstaterer Vibeke Nyfos.
En relevant rolle i kanten af kernevelfærd
Alm. Brand Foreningen 1792 lancerede i slutningen af april det femårige projekt ’Sammen om mindre skolefravær’, hvor den uddelende forening sammen med Den Sociale Investeringsfond investerer 30 millioner kroner i fire kommuner, der skal arbejde forebyggende med skolefravær.
I projektet skal kommunerne arbejde med tidlig opsporing, styrket tværfagligt samarbejde og tæt opfølgning på trivsel for at forebygge, at børn og unge mister tilknytningen til skolen. Så kommunerne kan nå at gribe børnene, inden de får et fagligt efterslæb og mister fodfæstet i folkeskolens fællesskab.
Alm. Brand Foreningen 1792 har støttet projektet med 20 millioner kroner, og det er foreløbig foreningens eneste projekt om skolefravær, men der kan sagtens komme andre til, oplyser direktør Tue Klitgaard Christensen.
For problematikken omkring skolefravær passer godt ind i den uddelende forenings to bærende søjler omkring fællesskaber og forebyggelse samt mærkesagen omkring børn og unges mistrivsel.
”Så for os rimer det her med forebyggelse af skolefravær rigtig meget på det, vi gerne vil beskæftige os med. Hvis det her projekt kommer op i flyvefart og højde, kan man også forestille sig, at vi går med ind og er med til at skalere det op. Det er jo netop vores håb, at projektet kan skaleres op til alle skoler og alle kommuner, fordi der er blevet udviklet en fast og brugbar metodik,” siger Tue Klitgaard Christensen.
Han ser klart indsatser omkring skolefravær som filantropi, fordi der er et tydeligt almennyttigt aspekt i at hjælpe samfundet med en så væsentlig udfordring.
”Vi har dog ingen ambitioner om, at sådan nogle som os skal løse kernevelfærdsopgaver, men der er en relevant rolle for os at spille i kanten af kernevelfærden, hvor vi kan understøtte med noget infrastruktur, opskalering og information,” mener han.
De enkelte kommuner har ansvaret for at nedbringe skolefravær. Men det stigende antal børn med fravær – og flere behov for specialiserede tilbud – gør det vanskeligt for kommunerne at skabe økonomisk råderum til at omlægge indsatserne fra reaktive til forebyggende løsninger.
I Frederikssund Kommune har knap hver tredje elev et såkaldt bekymrende skolefravær. Kommunen bliver den første samarbejdspartner i projektet ’Sammen om mindre skolefravær’.
”Så længe vi bevæger os på kanten af velfærdsstaten, ser jeg det ikke som et problem, at fonde og uddelende foreninger går ind på kernevelfærdsområder. Der skal bare være armslængde, og proof of concept skal ligge hos det offentlige, som også har forpligtelsen. Så det skal ikke være os, der skal definere adgang, brugergrupper, med videre. Vi kan donere penge og være med til at løfte, udvikle og styrke noget allerede eksisterende og håbe, at vi er med til at skabe sociale forandringer på den lange bane,” siger Tue Klitgaard Christensen.
Kommune ser potentiale i fondsstøtte
I Aalborg Kommune glæder Rasmus Greve Henriksen, chef for stabsstøttefunktionen Fagcenter for Børn og Unge, sig over fondenes fokus på et problem som skolefravær.
”Der er noget potentiale for os i at få ekstern funding ind, men fondsstøtte må ikke afløse det, vi betragter som kernevelfærd, så det kræver noget erfaring, nogle kompetencer, men også en opmærksomhed og en dialog at gå ind i samarbejder og partnerskaber med fonde,” pointerer han.
I projektet ’Sammen om skoletilhør’ er Det Obelske Familiefond med til at videreudvikle en eksisterende indsats, kompetenceudvikle medarbejdere, udvikle bæredygtige modeller og vidensdele til hele Danmark.
Når vi ser så markante og voksende fraværsprocenter med så massive samfundsmæssige konsekvenser til følge, så mener vi, at vi alle har et ansvar. Vi skal stå sammen, og alle skal steppe op, og derfor er det også et filantropisk anliggende,
Trine Nyby – områdechef, Det Obelske Familiefond
”Kunne vi have gennemført projektet uden fonden? Jeg ved det ikke. Jeg tror godt, der kunne findes politisk vilje til at kigge nærmere på det her vilde problem, men det med at bruge tid på at lære sammen, udvikle metoder – det er alt sammen væk fra borgerne. Så nogle gange er det svært for os, for én time til læring og udvikling for at ændre praksis er også én time væk fra børn i mistrivsel, børn i dagtilbud og børn i skole,” siger Rasmus Greve Henriksen.
På den måde er fondsstøtte risikovillig kapital, der både finansierer kompetenceudvikling og vidensdeling, men som i dette tilfælde også finansierer blandt andet tværfaglige teams, en projektkoordinator, flere timer til PPR-psykologer, skolesocialrådgivere og pædagogisk familiestøtte.
”Hvis vi ikke fik fondsmidler, havde vi så stadig et ordentligt projekt? Jeg ved det ikke, men her får vi lavet et pilotprojekt, der skubber gang i noget læring og udvikling, som vi får mulighed for at teste og få ekstern evaluering på. Samtidig får vi via fonden en faglig sparringspartner. Selvom de kommer med penge, oplever jeg ikke, at de vil styre, hvordan vi gør, men de kommer med en høj faglighed,” forklarer han.
Aalborg Kommune har tidligere haft et projekt med Det Obelske Familiefond omkring børns robusthed. Hvor der blev arbejdet med en forældremødedel hos kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning.
”Vi startede projektet sammen med fonden, men fik efterfølgende overbevist politikerne om, at de skulle finansiere det. Så det gik fra at være et eksternt finansieret projekt til et fuldt finansieret kommunalt projekt. Tilsvarende i det her projekt arbejder vi parallelt med at finde blivende finansiering til de organisatoriske modeller og løsninger, der kommer ud af det,” forklarer Rasmus Greve Henriksen.
I løbet af de næste to skoleår vil indsatsen omkring skoletilhør blive afprøvet på de fire folkeskoler; Gistrup Skole, Gug Skole, Solbakkeskolen og Nøvling Skole, hvor man forventer at arbejde med op mod 130 elever.
Projektet bliver løbende fulgt og evalueret, og hvis det virker godt, er målet, at indsatsen kan fortsætte efter 2028 – og komme endnu flere børn og unge til gavn.
