Flere fonde øger fokus på skolefravær: ”Som samfund står vi på en brændende platform”

Skolefravær er flyttet op på den filantropiske agenda, hvor stadig flere fonde og uddelende foreninger støtter alt fra tværfaglige fraværsteams til løn til sundhedsplejersker og skolesocialrådgivere. Mange vil opfatte det som kernevelfærd, men fondene spiller en vigtig rolle, lyder det.

| Fo­to: Tay­l­or Flowe

Med vok­sen­de fra­vær­s­pro­cen­ter rundt på lan­dets sko­ler, do­ku­men­tar i pri­me­ti­me tv om sko­lens tab­te børn, samt sta­dig fle­re for­tæl­lin­ger om børn i mi­striv­sel er sko­le­fra­vær flyt­tet helt op på agen­da­en – hos bå­de po­li­ti­ke­re, fon­de og ud­de­len­de foreninger.

Sta­dig fle­re fon­de væl­ger at ha­ve fo­kus på den vok­sen­de pro­blem­stil­ling som en del af de­res filan­tro­pi­ske vir­ke. Eb­be­fos Fon­den, Alm. Brand For­e­nin­gen 1792 og Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond er blandt de fon­de, der in­den­for de se­ne­ste par må­ne­der har in­ve­ste­ret i skolefravær.

Eb­be­fos Fon­den skri­ver li­ge­frem på de­res hjem­mesi­de, at i 2026 vil nye be­vil­lin­ger pri­mært gå til ind­sat­ser ret­tet mod børn og un­ge med be­kym­ren­de sko­le­fra­vær. Og for ny­lig har Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond of­fent­lig­gjort støt­te til pro­jek­tet ’Sam­men om skoletilhør’.

Her støt­ter Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond Aal­borg Kom­mu­ne med 6,2 mil­li­o­ner kro­ner, som kom­mu­nen på tværs af for­valt­nin­ger­ne ’Børn og un­ge’ og ‘Job og So­ci­al’ skal bru­ge til at ud­vik­le en stær­ke­re til­gang til sko­le­fra­vær. Der skal blandt an­det væ­re tvær­fag­li­ge fra­vær­steams på fi­re fol­ke­sko­ler og etab­le­res et for­æl­dre­net­værk for for­æl­dre, der har pro­ble­mer med bar­nets fra­vær. Des­u­den skal kom­mu­nen etab­le­re en for­an­drings­a­gent, som ko­or­di­ne­rer de nye fra­vær­steams og ud­bre­der vi­den på tværs af kom­mu­nen. Men hvor­for er det over­ho­ve­det filan­tro­pi at støt­te op om fol­ke­sko­len - no­get, som de fle­ste vil be­trag­te som kernevelfærd?

Den for­ri­ge re­ge­ring igang­s­at­te bå­de et na­tio­nalt vi­dens­cen­ter mod sko­le­fra­vær, en un­der­sø­gel­se af lang­va­rigt sko­le­fra­vær og en na­tio­nal hand­lings­plan. Og den nye firklø­ver­re­ge­ring næv­ner sko­le­fra­vær fle­re gan­ge i regeringsgrundlaget.

Hvil­ken rol­le kan fon­de­ne spil­le i et spørgs­mål, der er så omfattende?

”Når vi ser så mar­kan­te og vok­sen­de fra­vær­s­pro­cen­ter med så mas­si­ve sam­funds­mæs­si­ge kon­se­kven­ser til føl­ge, så me­ner vi, at vi al­le har et an­svar. Vi skal stå sam­men, og al­le skal step­pe op, og der­for er det og­så et filan­tro­pisk an­lig­gen­de,” si­ger Tri­ne Ny­by, om­rå­de­chef for so­ci­a­l­om­rå­det hos Det Obel­ske Familiefond.

Kræver respekt for rollefordeling

Tri­ne Ny­by an­er­ken­der, at ind­sat­ser om­kring sko­le­fra­vær be­væ­ger sig ind i den of­fent­li­ge ker­ne­vel­færd, og at det kræ­ver stor respekt for den rol­le­for­de­ling, der skal væ­re mel­lem det of­fent­li­ge og fonde.

Filan­tro­pi hand­ler om at gø­re ver­den bed­re, så det lig­ger li­ge til høj­re­be­net, at vi fon­de går ind på det her område,

Vi­be­ke Ny­fos – di­rek­tør, Eb­be­fos Fonden

”Det er klart, at fol­ke­sko­len er en of­fent­lig ker­ne­op­ga­ve, men vi kan un­der­støt­te tids­af­græn­se­de ud­vik­lings­pro­jek­ter – med respekt for det po­li­ti­ske an­svar og de po­li­ti­ske pri­o­ri­te­rin­ger, som de så kan im­ple­men­te­re på sigt. Hvis vi fon­de har respekt for den rol­le­for­de­ling, kan vi kom­ple­men­te­re og sup­ple­re hin­an­den – og godt be­væ­ge os ind på ker­ne­vel­fær­den,” si­ger Tri­ne Nyby.

Hun pe­ger på, at fon­de­ne kan gi­ve ud­vik­lings­mu­lig­he­der, vi­den og net­værk, som kan kva­li­fi­ce­re kom­mu­ner­nes løsninger.

”I spørgs­må­let om sko­le­fra­vær ser vi fon­de­nes rol­le som dem, der kan væ­re med til at gi­ve tid og rum til ud­vik­ling. Vi kan gi­ve mu­lig­hed for kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling og sik­re et vi­densløft på et om­rå­de ved at væ­re med til at op­byg­ge og ud­bre­de vi­den. Det kan væ­re svært for bå­de kom­mu­ner og ci­vil­sam­fund at løf­te vi­dens­ni­veau­et på tværs af ind­sat­ser, og her kan vi hjæl­pe. Sam­ti­dig kan vi væ­re med til at un­der­støt­te en om­stil­ling, for­di vi læg­ger hån­den på ko­ge­pla­den sam­men med dem,” po­in­te­r­er Tri­ne Nyby.

I pro­jek­tet i Aal­borg er fo­kus flyt­tet til at styr­ke børn og un­ges til­hør til sko­le og fæl­les­ska­ber – og ik­ke blot re­du­ce­re det til et spørgs­mål om fra­vær hos den en­kel­te elev.

”Sko­le­fra­vær er den syn­li­ge ud­for­dring, men vi er me­get op­ta­get af at flyt­te fo­kus fra en in­di­vid­fo­ku­se­ret til­gang om­kring det en­kel­te barns fra­vær til en fæl­les­skabs­fo­ku­se­ret til­gang, hvor vi styr­ker børn og un­ges sko­le­til­hør gen­nem bed­re ram­mer for sko­le­gang – her­un­der me­re in­klu­de­ren­de og triv­sels­frem­men­de læ­rings­mil­jø­er,” for­tæl­ler Tri­ne Nyby.

Net­op sko­le­til­hør har væ­ret et stra­te­gisk fo­ku­s­om­rå­de hos Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond si­den marts i år, for­di sko­le­til­hør gi­ver et bre­de­re og me­re løs­nings­o­ri­en­te­ret blik på sko­le­fra­vær­spro­ble­ma­tik­ken. For hvad skal der egent­lig til, for at bar­net kan væ­re en del af skolen?

På so­ci­a­l­om­rå­det har fon­den si­den som­me­ren 2025 haft tre fo­ku­s­om­rå­der på dels ’neu­ro­di­ver­gens’, ’kri­mi­na­li­tet’ og ’stof­mis­brug’, men i marts må­ned stram­me­de de ’neu­ro­di­ver­gens’, så fon­dens fo­kus nu er at ’styr­ke sko­le­til­hør hos børn og un­ge med neu­ro­di­ver­gens gen­nem bed­re ram­mer, vil­kår og me­re in­klu­de­ren­de fællesskaber’.

”Sko­len er en vig­tig in­sti­tu­tion i for­hold til vi­de­re livs­mu­lig­he­der, og når vi ta­ler lang­va­rigt sko­le­fra­vær, er børn og un­ge med neu­ro­di­ver­gens – her­un­der ad­hd og au­tis­me – over­re­præ­sen­te­ret og sær­ligt ud­sat­te. De har blandt an­det brug for tryg­hed og for­ud­si­ge­lig­hed – no­get al­le børn kan pro­fi­te­re af, så vo­res am­bi­tion er at ska­be bed­re ram­mer ge­ne­relt,” kon­sta­te­rer Tri­ne Nyby.

Vi har in­gen am­bi­tio­ner om, at så­dan nog­le som os skal lø­se ker­ne­vel­færds­op­ga­ver, men der er en re­le­vant rol­le for os at spil­le i kan­ten af ker­ne­vel­fær­den, hvor vi kan un­der­støt­te med no­get in­fra­struk­tur, op­ska­le­ring og information,

Tue Klit­gaard Chri­sten­sen – di­rek­tør, Alm. Brand For­e­nin­gen 1792

Fon­den støt­ter fler­åri­ge pro­jek­ter med lang­sig­te­de po­ten­ti­a­ler for må­l­grup­pen, men har og­så lan­ce­ret en år­lig støt­te­pul­je må­l­ret­tet min­dre pro­jek­ter – med an­søg­nin­ger på mak­si­mum 500.000 kroner.

Li­ge nu har fon­den støt­tet 12 pro­jek­ter in­den for ’neu­ro­di­ver­gens’ – her­af fem in­den for ’sko­le­til­hør’. Her­i­blandt støt­te til For­æl­dre­kom­mis­sio­nens ar­bej­de med for­æl­dre­grup­per, en pro­jekt­be­vil­ling til Ha­ver til Ma­vers for­mid­lings­haver og et ud­vik­lings­sam­ar­bej­de med Aal­borg Uni­ver­si­tet og Sil­ke­borg Kom­mu­ne om del­ta­gel­se, neu­ro­di­ver­si­tet og prak­sisnær ud­vik­ling i grundskolen.

Sam­men med No­vo Nor­disk Fon­den, Le­go Fon­den og Eb­be­fos Fon­den støt­ter fon­den og­så en un­der­sø­gel­se, som VIVE – Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Vel­færd skal la­ve af den ek­si­ste­ren­de lit­te­ra­tur i for­hold til, hvad der vir­ker, når man ta­ler fore­byg­gel­se af skolefravær.

Un­der­sø­gel­sen for­ven­tes at bli­ve fær­dig i lø­bet af au­gust må­ned i år.

Ligger lige til højrebenet

Hos Eb­be­fos Fon­den er di­rek­tør Vi­be­ke Ny­fos helt enig i, at ind­sat­ser om­kring sko­le­fra­vær er filantropi.

”Filan­tro­pi hand­ler om at gø­re ver­den bed­re, så det lig­ger li­ge til høj­re­be­net, at vi fon­de går ind på det her om­rå­de. Sko­le­fra­vær har og­så tra­di­tio­nelt væ­ret set som det en­kel­te barns fejl. Der har væ­ret talt om pjæk og an­dre ne­ga­ti­ve kog­ni­tio­ner, og filan­tro­pi er og­så nog­le gan­ge, at væ­re med til at ven­de den må­de man ita­le­sæt­ter tin­ge­ne på,” si­ger hun.

Me­re end hver fem­te sko­le­e­lev hav­de me­re end ti pro­cents fra­vær sid­ste sko­le­år, vi­ser de ny­e­ste tal fra Bør­ne- og Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et. Det er en mar­kant stig­ning i for­hold til sko­le­å­ret 2019/2020, hvor 11,7 pro­cent af ele­ver­ne hav­de me­re end ti pro­cents fra­vær. Det tal var ste­get til 21,4 pro­cent i den ny­e­ste opgørelse.

Med den ud­vik­ling er Vi­be­ke Ny­fos ik­ke i tvivl om, at det sti­gen­de sko­le­fra­vær og den sti­gen­de mi­striv­sel blandt børn og un­ge er en kom­pleks sam­funds­ud­for­dring, som vel­færds­sta­ten ik­ke kan lø­se alene.

Det kræ­ver sam­ar­bej­de på tværs af sek­to­rer – og fon­de­ne har og­så en væ­sent­lig rol­le at spille.

”Sko­le­fra­vær er et kæm­pe­stort pro­blem, som al­le er op­ta­get af, og kom­mu­ner­ne hen­ven­der sig i sti­gen­de grad til os fon­de og sø­ger me­din­ve­sto­rer, for­di de ik­ke har øko­no­mi til at hånd­te­re det her spørgs­mål. Så ja, jeg er enig i, at vi her ta­ler om grund­læg­gen­de ker­ne­vel­færd, men når øko­no­mi­en er stram, bli­ver kom­mu­ner­nes fo­kus of­te be­hand­ling, og vi tæn­ker rig­tig me­get fore­byg­gel­se,” si­ger Vi­be­ke Nyfos.

Hvis vi ik­ke fik fonds­mid­ler, hav­de vi så sta­dig et or­dent­ligt pro­jekt? Jeg ved det ikke,

Ras­mus Gre­ve Hen­rik­sen – chef for stabs­støt­te funk­tio­ner, Aal­borg Kommune

Hun ser sko­le­fra­vær som et af sam­fun­dets vil­de pro­ble­mer, hvor der ik­ke kan hi­ves enk­le løs­nin­ger op af hatten.

”Der er brug for prø­ve­hand­lin­ger, og her sid­der fon­de­ne på nog­le mid­ler, som kan tå­le prø­ve­hand­lin­ger, der ik­ke al­tid lyk­kes. Så jeg ser fon­de­nes rol­le som en form for ri­si­ko­vil­lig in­ve­ste­ring,” fort­sæt­ter hun.

Eb­be­fos Fon­den har helt fra fon­dens stif­tel­se i 2021 haft fo­kus på sko­le­fra­vær, da æg­te­par­ret bag fon­den hav­de et ven­ne­par tæt på, som li­ge­som man­ge an­dre fa­mi­li­er var hårdt ramt af sko­le­fra­vær hos de­res søn.

I star­ten hav­de fon­den et bre­de­re fo­kus på mi­striv­sel hos børn og un­ge, men stra­te­gi­en er nu indsnæv­ret til tre stra­te­gi­ske fo­ku­s­om­rå­der på ’at ud­for­dre ti­dens fo­kus på snæv­re kro­p­si­de­a­ler’, at ’frem­me den frie leg, her­un­der le­gens bi­drag til fæl­les­ska­ber’ og at ’ba­ne vej­en til­ba­ge til fæl­les­ska­bet for børn med be­kym­ren­de skolefravær’.

Da fon­dens ud­de­lings­ram­me er indsnæv­ret i år, går de fle­ste be­vil­lin­ger det­te år til det sid­ste ben om­kring skolefravær.

"Som sam­fund står vi på en bræn­den­de plat­form på det her felt, så det gav mest me­ning at fo­ku­se­re på sko­le­fra­vær,” for­tæl­ler hun.

Udvikling af eksisterende tilbud

Eb­be­fos Fon­den støt­ter bredt på fel­tet, og ud over Vi­ve-un­der­sø­gel­sen af den ek­si­ste­ren­de lit­te­ra­tur på om­rå­det støt­ter fon­den blandt an­det hyp­no­te­ra­pi for børn med funk­tio­nel­le ma­ve­s­mer­ter, rå­d­giv­ning om sko­le­fra­vær hos Børns Vil­kår og en sko­le­fra­vær­sind­sats fra or­ga­ni­sa­tio­nen Sko­lens Venner.

Der­u­d­over har de ind­gå­et et tre­årigt part­ner­skab med Sko­len ved Bülows­vej på Fre­de­riks­berg om ud­vik­ling af sko­lens fra­vær­sind­sat­ser med et for­mål om at fore­byg­ge og af­hjæl­pe skolefravær.

Her fi­nan­si­e­rer fon­den en styr­kel­se af sko­lens ek­si­ste­ren­de til­bud ’Bü-rum­met’, så de blandt an­det kan ha­ve en ud­gå­en­de en­hed, som kan ska­be tæt­te­re til­knyt­ning til hjem­met, når et barn har be­kym­ren­de sko­le­fra­vær. Der­u­d­over har part­ner­ska­bet og­så etab­le­ret et for­æl­dre­net­værk for for­æl­dre med børn med sko­le­fra­vær. For­må­let er at ska­be et vi­dens- og di­a­log­forum, hvor for­æl­dre kan mø­des, ud­veks­le er­fa­rin­ger og få ad­gang til re­le­van­te res­sour­cer og fag­lig­he­der - blandt an­det gen­nem ind­dra­gel­se af fag­pro­fes­sio­nel­le udefra.

”Det er et part­ner­skab, vi er ret stol­te af som fond. For her kom vi ud og så no­get, som fun­ge­re­de, der var fi­nan­si­e­ret af sko­len og kom­mu­nen, og spurg­te – er der no­get, I sav­ner? No­get, der kun­ne gø­re pro­jek­tet end­nu bed­re? Så her un­der­støt­ter og ud­vik­ler vi et ek­si­ste­ren­de til­bud,” for­tæl­ler Vi­be­ke Nyfos.

Den se­ne­ste be­vil­ling på om­rå­det er gå­et til sund­heds­plej­en på Nør­re­bro i København.

Her har der i fle­re år væ­ret fore­byg­gen­de sam­ta­ler, hvis der er syg­dom blandt for­æl­dre, skils­mis­se el­ler an­dre ud­for­drin­ger i hjem­met, som på sigt kan re­sul­te­re i skolefravær.

”Ind­sat­sen har hidtil væ­ret på 5. klas­se­trin, men nu ud­vi­der de til 1. klas­se for at kun­ne fore­byg­ge sko­le­fra­vær i sin al­ler­tid­lig­ste fa­se. Sko­le­fra­vær kan star­te i det små, men vok­se sig stort, når bar­nets del­ta­gel­ses­mu­lig­he­der i grup­pen svæk­kes for hver ’uskyl­dig’ fra­vær­s­dag, bar­net af­hol­der. Pen­ge­ne går til løn­kro­ner til sund­heds­ple­jer­sker, da det ta­ger tid at ha­ve fo­kus på sko­le­fra­vær og ind­dra­ge bør­ne­nes per­spek­tiv i pro­blem­stil­lin­gen,” kon­sta­te­rer Vi­be­ke Nyfos.

En relevant rolle i kanten af kernevelfærd

Alm. Brand For­e­nin­gen 1792 lan­ce­re­de i slut­nin­gen af april det fe­måri­ge pro­jekt ’Sam­men om min­dre sko­le­fra­vær’, hvor den ud­de­len­de for­e­ning sam­men med Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond in­ve­ste­rer 30 mil­li­o­ner kro­ner i fi­re kom­mu­ner, der skal ar­bej­de fore­byg­gen­de med skolefravær.

I pro­jek­tet skal kom­mu­ner­ne ar­bej­de med tid­lig op­spor­ing, styr­ket tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de og tæt op­følg­ning på triv­sel for at fore­byg­ge, at børn og un­ge mi­ster til­knyt­nin­gen til sko­len. Så kom­mu­ner­ne kan nå at gri­be bør­ne­ne, in­den de får et fag­ligt ef­ter­slæb og mi­ster fod­fæ­stet i fol­ke­sko­lens fællesskab.

Alm. Brand For­e­nin­gen 1792 har støt­tet pro­jek­tet med 20 mil­li­o­ner kro­ner, og det er fo­re­lø­big for­e­nin­gens ene­ste pro­jekt om sko­le­fra­vær, men der kan sag­tens kom­me an­dre til, op­ly­ser di­rek­tør Tue Klit­gaard Christensen.

For pro­ble­ma­tik­ken om­kring sko­le­fra­vær pas­ser godt ind i den ud­de­len­de for­e­nings to bæ­ren­de søj­ler om­kring fæl­les­ska­ber og fore­byg­gel­se samt mær­kesa­gen om­kring børn og un­ges mistrivsel.

”Så for os ri­mer det her med fore­byg­gel­se af sko­le­fra­vær rig­tig me­get på det, vi ger­ne vil be­skæf­ti­ge os med. Hvis det her pro­jekt kom­mer op i fly­ve­fart og høj­de, kan man og­så fo­re­stil­le sig, at vi går med ind og er med til at ska­le­re det op. Det er jo net­op vo­res håb, at pro­jek­tet kan ska­le­res op til al­le sko­ler og al­le kom­mu­ner, for­di der er ble­vet ud­vik­let en fast og brug­bar me­to­dik,” si­ger Tue Klit­gaard Christensen.

Han ser klart ind­sat­ser om­kring sko­le­fra­vær som filan­tro­pi, for­di der er et ty­de­ligt al­men­nyt­tigt aspekt i at hjæl­pe sam­fun­det med en så væ­sent­lig udfordring.

”Vi har dog in­gen am­bi­tio­ner om, at så­dan nog­le som os skal lø­se ker­ne­vel­færds­op­ga­ver, men der er en re­le­vant rol­le for os at spil­le i kan­ten af ker­ne­vel­fær­den, hvor vi kan un­der­støt­te med no­get in­fra­struk­tur, op­ska­le­ring og in­for­ma­tion,” me­ner han.

De en­kel­te kom­mu­ner har an­sva­ret for at ned­brin­ge sko­le­fra­vær. Men det sti­gen­de an­tal børn med fra­vær – og fle­re be­hov for spe­ci­a­li­se­re­de til­bud – gør det van­ske­ligt for kom­mu­ner­ne at ska­be øko­no­misk rå­de­rum til at om­læg­ge ind­sat­ser­ne fra re­ak­ti­ve til fore­byg­gen­de løsninger.

I Fre­de­riks­sund Kom­mu­ne har knap hver tred­je elev et så­kaldt be­kym­ren­de sko­le­fra­vær. Kom­mu­nen bli­ver den før­ste sam­ar­bejds­part­ner i pro­jek­tet ’Sam­men om min­dre skolefravær’.

”Så læn­ge vi be­væ­ger os på kan­ten af vel­færds­sta­ten, ser jeg det ik­ke som et pro­blem, at fon­de og ud­de­len­de for­e­nin­ger går ind på ker­ne­vel­færds­om­rå­der. Der skal ba­re væ­re armslæng­de, og proof of con­cept skal lig­ge hos det of­fent­li­ge, som og­så har for­plig­tel­sen. Så det skal ik­ke væ­re os, der skal de­fi­ne­re ad­gang, bru­ger­grup­per, med vi­de­re. Vi kan do­ne­re pen­ge og væ­re med til at løf­te, ud­vik­le og styr­ke no­get al­le­re­de ek­si­ste­ren­de og hå­be, at vi er med til at ska­be so­ci­a­le for­an­drin­ger på den lan­ge ba­ne,” si­ger Tue Klit­gaard Christensen.

Kommune ser potentiale i fondsstøtte

I Aal­borg Kom­mu­ne glæ­der Ras­mus Gre­ve Hen­rik­sen, chef for stabs­støt­te­funk­tio­nen Fag­cen­ter for Børn og Un­ge, sig over fon­de­nes fo­kus på et pro­blem som skolefravær.

”Der er no­get po­ten­ti­a­le for os i at få ek­stern fun­ding ind, men fonds­støt­te må ik­ke af­lø­se det, vi be­trag­ter som ker­ne­vel­færd, så det kræ­ver no­get er­fa­ring, nog­le kom­pe­ten­cer, men og­så en op­mærk­som­hed og en di­a­log at gå ind i sam­ar­bej­der og part­ner­ska­ber med fon­de,” po­in­te­r­er han.

I pro­jek­tet ’Sam­men om sko­le­til­hør’ er Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond med til at vi­de­re­ud­vik­le en ek­si­ste­ren­de ind­sats, kom­pe­ten­ce­ud­vik­le me­d­ar­bej­de­re, ud­vik­le bæ­re­dyg­ti­ge mo­del­ler og vi­dens­de­le til he­le Danmark.

Når vi ser så mar­kan­te og vok­sen­de fra­vær­s­pro­cen­ter med så mas­si­ve sam­funds­mæs­si­ge kon­se­kven­ser til føl­ge, så me­ner vi, at vi al­le har et an­svar. Vi skal stå sam­men, og al­le skal step­pe op, og der­for er det og­så et filan­tro­pisk anliggende,

Tri­ne Ny­by – om­rå­de­chef, Det Obel­ske Familiefond

”Kun­ne vi ha­ve gen­nem­ført pro­jek­tet uden fon­den? Jeg ved det ik­ke. Jeg tror godt, der kun­ne fin­des po­li­tisk vil­je til at kig­ge nær­me­re på det her vil­de pro­blem, men det med at bru­ge tid på at læ­re sam­men, ud­vik­le me­to­der – det er alt sam­men væk fra bor­ger­ne. Så nog­le gan­ge er det svært for os, for én ti­me til læ­ring og ud­vik­ling for at æn­dre prak­sis er og­så én ti­me væk fra børn i mi­striv­sel, børn i dag­til­bud og børn i sko­le,” si­ger Ras­mus Gre­ve Henriksen.

På den må­de er fonds­støt­te ri­si­ko­vil­lig ka­pi­tal, der bå­de fi­nan­si­e­rer kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling og vi­dens­de­ling, men som i det­te til­fæl­de og­så fi­nan­si­e­rer blandt an­det tvær­fag­li­ge teams, en pro­jekt­ko­or­di­na­tor, fle­re ti­mer til PPR-psy­ko­lo­ger, sko­leso­ci­al­rå­d­gi­ve­re og pæ­da­go­gisk familiestøtte.

”Hvis vi ik­ke fik fonds­mid­ler, hav­de vi så sta­dig et or­dent­ligt pro­jekt? Jeg ved det ik­ke, men her får vi la­vet et pi­lot­pro­jekt, der skub­ber gang i no­get læ­ring og ud­vik­ling, som vi får mu­lig­hed for at te­ste og få ek­stern eva­lu­e­ring på. Sam­ti­dig får vi via fon­den en fag­lig spar­rings­part­ner. Selv­om de kom­mer med pen­ge, op­le­ver jeg ik­ke, at de vil sty­re, hvor­dan vi gør, men de kom­mer med en høj fag­lig­hed,” for­kla­rer han.

Aal­borg Kom­mu­ne har tid­li­ge­re haft et pro­jekt med Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond om­kring børns ro­bust­hed. Hvor der blev ar­bej­det med en for­æl­dre­mø­de­del hos kom­mu­nens Pæ­da­go­gisk Psy­ko­lo­gi­ske Rådgivning.

”Vi star­te­de pro­jek­tet sam­men med fon­den, men fik ef­ter­føl­gen­de over­be­vist po­li­ti­ker­ne om, at de skul­le fi­nan­si­e­re det. Så det gik fra at væ­re et ek­ster­nt fi­nan­si­e­ret pro­jekt til et fuldt fi­nan­si­e­ret kom­mu­nalt pro­jekt. Til­sva­ren­de i det her pro­jekt ar­bej­der vi pa­ral­lelt med at fin­de bli­ven­de fi­nan­si­e­ring til de or­ga­ni­sa­to­ri­ske mo­del­ler og løs­nin­ger, der kom­mer ud af det,” for­kla­rer Ras­mus Gre­ve Henriksen.

I lø­bet af de næ­ste to sko­le­år vil ind­sat­sen om­kring sko­le­til­hør bli­ve af­prø­vet på de fi­re fol­ke­sko­ler; Gi­strup Sko­le, Gug Sko­le, Sol­bak­ke­sko­len og Nøv­ling Sko­le, hvor man for­ven­ter at ar­bej­de med op mod 130 elever.

Pro­jek­tet bli­ver lø­ben­de fulgt og eva­lu­e­ret, og hvis det vir­ker godt, er må­let, at ind­sat­sen kan fort­sæt­te ef­ter 2028 – og kom­me end­nu fle­re børn og un­ge til gavn.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu